Andele til salg

Der er to lejligheder til salg i øjeblikket - en tre værelses og en to værelses!

 

Lejlighed #17, stuen mod øst, 3. vær., BBR boligareal 94 kvm. 

 

Velholdt 3 år gl. 3 værelses lejlighed, med lille have, kan overtages 1.

august 2026.
Lejligheden er udstyret med alt i Miele Hvidevarer: Ovn, Mikroovn,
Køle-fryseskab, Opvaskemaskine og Vaske/tørremaskine.
Lejligheden er på 94 kvm. er østvendt med udsigt til marker og skov.
5 min. gang til Troldeholmen station, med forbindelse til Tisvildeleje,
Hillerød og København.

Lejlighedsnummer:
17

Andelshavere: 
Jan Andersen, Tlf. 5250 3092
Marianne Idsenga, Tlf.2066 2807

 

Yderligere information omkring lejligheden, tryk på nedenstående link

 

 

Lejlighed #4, stuen mod vest, 2. vær., BBR boligareal 74 kvm. 

 

2 værelses 3 år gammel lejlighed på hele 74 kvm. kan overtages med kort varsel
Lejligheden ligger i stueplan med en lille nem vestvendt have
Lejligheden indeholder, stort køkkenalrum, pænt stort værelse og stort badeværelse med Vaske/tørremaskine
Lejlighedens hoveddør har udgang til lille privat opholdszone, hvor der er plads til bord og stole, så man kan nyde udsigten til den totalt overdækkede have med tropiske planter
Andelshaverne har adgang til eget kælderrum på 3 kvm. har adgang til kælderlokaler, bla. et fuldt monteret hobbyværksted, hobbyrum indeholdende bla. Fitnessmaskiner, Billiardbord og Bordtennisbord

 

Yderligere information omkring lejligheden, tryk på nedenstående link

 

Fremvisning kan aftales med Ulrik Pilehave tlf. 3115 0005 eller med undertegnede

Kristian Jacobsen
Næstformand for bestyrelsen
Tlf. 3096 4260

 

Interesseliste:

Tak for din interesse for at komme på interesselisten i Bovieran Helsinge.

 

Lidt om os:
Vi har boet i huset siden 1. marts 2023 og har opbygget et godt sammenhold, hvor der er god balance mellem det private og det fælles, som er helt essentielt i vores seniorbofællesskab.
I vores seniorbofællesskab, er der en række praktiske relaterede arbejdsgrupper, som udfører viceværtagtigt arbejde og initiativgrupper, som står for at arrangerer forskellige aktiviteter til glæde for os alle og dermed forstærke trivslen i ejendommen.

Derfor skal du være villig til, i større eller mindre grad, at tage ansvar og tid til fællesskabet og dets opgaver i arbejdsgrupper, initiativgrupper, sociale aktiviteter, samt formelle og uformelle møder.


Drift:
Vores seniorbofællesskab er ejet af os og bliver drevet af os selv.
Vi er en veldrevet forening med en økonomi, som vi tilstræber at gøre sundere år for år.
Vi er fælles om driften og vedligeholdelse af bygningerne og de fælles inde-/udearealer. Hvis der er dele af driften, vi af den ene eller anden grund ikke selv kan ordne, bliver det udført af en servicepartner.

VI har ikke nogen vicevært. Vi aftaler med diverse håndværkere, som du kan tilkalde for egen regning, hvis du har problemer i lejligheden.

Lidt formalia:
Når du ansøger om at komme på interesselisten til en andelsbolig hos os, viser du interesse for andelsboligforeningen, og foreningen vælger mellem de interesserede, hver gang en bolig sættes til salg.
Interne ansøgninger har forhånds ret i forhold til eksterne ansøgere

Boligerne fordeles ikke efter anciennitet på interesselisten.
En person i husstanden skal være mindst 50 år ved indflytningen, og der må ikke være hjemmeboende børn.
Som andelshaver skal man bebo lejligheden. Udlejning er som udgangspunkt ikke tilladt.
Vi vil tilstræbe et seniorbofællesskab, hvor der er beboere til at løse de opgaver, der er nødvendige for driften af huset. Derfor ønsker vi at have en nogenlunde ensartet aldersfordeling i grupperne
- under 65 år
- 65 – 75 år
- over 75 år
Vær opmærksom på, at en lejlighed til salg fordeles efter følgende principper som beskrevet i vores vedtægter:
- familiemedlemmer, der opfylder alderskriterierne
- intern venteliste
- interesselisten
Derfor er du ikke sikker på at blive tilbudt en andelslejlighed, selvom du står på interesselisten.

Er du single vil du ikke nødvendigvis få tilbudt en af de største lejligheder.


Du skal overveje om
- dine værdier stemmer overens med vores generalforsamlingsvedtagne værdier, som du finder lidt længere ned på siden
- du kan se dig selv i vores aktive seniorbofællesskab
- du kan acceptere de formalia, der beskrives
- det er det rigtige for dig at bo i en andelsforening hvor beslutninger, der tages på en generalforsamling, gælder for alle.

Hvad skal du gøre for at komme på interesselisten
Har du lyst til at bo sammen med os under og over palmerne i Bovieran Helsinge, kan du skrive dig på vores eksterne interesseliste.

For at sikre, at interesselisten er opdateret med kun interesserede købere, er interessegebyret årligt kr. 250,-

Beløbet bliver opkrævet hvert år i januar, uanset hvornår på året man bliver skrevet på.

Til din oplysning kan du finde yderligere information (PDF/Word dokumenter nedenfor):
1. Vedtægter 
2. Revideret oplæg til værdigrundlag til godkendelse på generalforsamlingen maj måned 2026.
3. Husorden
4. Ansøgningsskema: PDF eller WORD dokumentet åbnes, gemmes, udfyldes, gemmes igen og vedhæftes email til interesseliste@ab-bovieranhelsinge.dk 

5. Andelspriser i Bovieran Helsinge 2026

Ved henvendelse til bestyrelsen brug email: